mandag den 4. august 2025

Skorstene, smalle veje, stengærder og skrald

Hvad har vi særligt lagt mærke til? 
Kedeligt nok - at der er meget skrald smidt alle vegne. Det står i skarp kontrast til de  smukke natur. 


Det samme med alt det slidte. Det træder så meget frem. Og helt tydeligt blev det da vi fandt de flotte områder af Glasgow. En gade med de store modehuse og andre dyre mærker. Her var intet affald foran de dyre forretninger. Men i sidegaderne var der ikke pænt. Og lige ved siden af disse dyre forretninger var der en stor forladte bank og der var masser af skrald. 

helt andet er skorstene. På næsten alle huse er der 2 - 6 små underlige og ofte skæve skorstene. Og husene er små og underlige. Meget smalle med små døre. Mærkelige former. Og meget brunt. 

Også er der virkelig mange vanvittige rundkørsler. Sune skal holde tungen lige i munden. Kørsel i den forkerte side og roundabouts i flere spor, og som ikke kun er runde. 

Og smalle veje. Pyha..  for der er ikke rabatten som i Danmark. Så i min side er man meget tæt på alt muligt. Og jeg har flere gange troet vi ramte noget. Sune blev vist lidt træt af at høre på, at han kørte tæt på ting. Det vidste han jo godt. Min mund ville bare ikke tie stille. 

I Skotland er de tilsyneladende også meget glad for stengærder. Der er stengærder overalt og hvis der ikke er det, er der hegn af jern. 

Vægmalerier i Glasgow

Rigtig mange steder i Glasgow er der vægmalerier. Store og flotte. Jeg har fanget et par stykker. Men har set mange flere i forbifarten.  

søndag den 3. august 2025

Loch Lomond and the Trossachs National Park

I dag kørte vi en tur ud i Nationalparken lige udenfor Glasgow. Skøn flot tur med mange stop til at tage billeder ( jeg har en tålmodig mand) og gå ture. 

Først til Loch Achray. Et skønt lille spot uden andre turister. Så selvom naturen var smukkere andre steder, var dette på en måde det smukkeste sted.Også selvom Sune skulle tage billeder af, at jeg tissede i naturen. Det er åbenbart en ting han har.  

Det er så vildt med de smukke kæmpe bjerge og vidder, som er svære at indfange på billeder og beskrive. Derefter kørte vi mod The Trossachs trail og endte ved Loch Katherine, fordi vi var sultne. Der var en lille café og vi kunne se og lytte til fortællingen om "Lady of the Lake". Efter frokost kunne vi køre mod Loch Lomond. Flot og smuk. Men også rigtig mange mennesker. Og masser af tidsler som er Skotlands national blomst. 



Så gik turen hjem til Glasgow gennem mindre byer Helensburgh og Castlehill. Sjovt at se forstæder med fine huse og derefter komme tilbage til storbyen hvor rigtig meget er slidt. 
Der er så mange sjove huse og bygninger. Men vi er lidt overraskede over den stand, som er rigtig mange steder. 

Nu hygger vi lige hjemme inden vi skal finde et hyggeligt sted at spise.

Ankommet til Skotland

2. August 2025
Så kom vi til Skotland. Men ikke uden lidt sved på panden. Kort før vi skulle køre fra Ebeltoft opdagede vi, at vi skulle have en ETA for at komme ind i Storbritannien. Så den skulle søges og der var op til 3 dages sagsbehandling. Heldigvis kom den kort tid efter. 

Flyveturen gik fint. Der var lidt forsinkelse, men jeg havde heldigvis booket billetter med god tid til mellemlanding. Så udover at en stewardesse spildte juice ud over mig gik alt fint. Jeg lignede en, der havde tisset i bukserne. Vi havde tid til frokost i Amsterdam og til at komme igennem lufthavnen stille og roligt. 

Det var også et held, at der var en bil vi kunne leje. Vi havde ikke reserveret en. Og der var ikke ret meget valg. En Caddy med gear, en Skoda El eller en MG på benzin. Vi valgte MG. 

Så fandt vi vores lille rækkehus i Govan - lige udenfor Glasgow. 

På turen ud til huset var det tydeligt, at Glasgow ikke er en by kun for de rige. Der var en flot bymidte, men man skulle ikke langt fra gågaden før der var slidte bygninger. Og da vi kørte mod Govan, var der mange faldefærdige bygninger og forladte steder. Man kunne også godt se, på mange af de mennesker vi så gå rundt, at det ikke var de bedre stillede, der var flest af i Glasgow. 


Så fandt vi et hyggeligt sted at spise, Sune var sulten og synes vi skulle tage et sted, uden at gå for meget rundt, Han valgte og så sjovt som det nu kan være endte vi på en resteaurant med kyllinge og vegetarmad. Men det var et fedt sted. Jeg synes min mad var god. En pita med kylling og karameliserede løg og godt krydret. Sune har på en eller anden måde fået tænkt, at jeg godt kan lide stærk mad. 


Skorstene, smalle veje, stengærder og skrald

Hvad har vi særligt lagt mærke til?  Kedeligt nok - at der er meget skrald smidt alle vegne. Det står i skarp kontrast til de  smukke natur....