Så kom vi til Skotland. Men ikke uden lidt sved på panden. Kort før vi skulle køre fra Ebeltoft opdagede vi, at vi skulle have en ETA for at komme ind i Storbritannien. Så den skulle søges og der var op til 3 dages sagsbehandling. Heldigvis kom den kort tid efter.
Flyveturen gik fint. Der var lidt forsinkelse, men jeg havde heldigvis booket billetter med god tid til mellemlanding. Så udover at en stewardesse spildte juice ud over mig gik alt fint. Jeg lignede en, der havde tisset i bukserne. Vi havde tid til frokost i Amsterdam og til at komme igennem lufthavnen stille og roligt.
Det var også et held, at der var en bil vi kunne leje. Vi havde ikke reserveret en. Og der var ikke ret meget valg. En Caddy med gear, en Skoda El eller en MG på benzin. Vi valgte MG.
Så fandt vi vores lille rækkehus i Govan - lige udenfor Glasgow.
På turen ud til huset var det tydeligt, at Glasgow ikke er en by kun for de rige. Der var en flot bymidte, men man skulle ikke langt fra gågaden før der var slidte bygninger. Og da vi kørte mod Govan, var der mange faldefærdige bygninger og forladte steder. Man kunne også godt se, på mange af de mennesker vi så gå rundt, at det ikke var de bedre stillede, der var flest af i Glasgow.
Så fandt vi et hyggeligt sted at spise, Sune var sulten og synes vi skulle tage et sted, uden at gå for meget rundt, Han valgte og så sjovt som det nu kan være endte vi på en resteaurant med kyllinge og vegetarmad. Men det var et fedt sted. Jeg synes min mad var god. En pita med kylling og karameliserede løg og godt krydret. Sune har på en eller anden måde fået tænkt, at jeg godt kan lide stærk mad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar